12 ~ Julie er sur - igen, lolololol.

NU SKAL JEG LIGE HAVE LÆRT JER NOGET

Jeg ville faktisk helst have snakket om kage, men næh nej.

Nu skal I bare høre, i dag har jeg fået sammenlagt 3 beskeder og 5 udtalelser (jeg er ikke engang nået ned til kommunen endnu)  om hvorvidt jeg mon er emo. Derfor har jeg besluttet mig for én gang for alle at slå fast:

JEG ER FUCKING IKKE EMO - OG JEG ER PISSELIGEGLAD MED HVAD DET ERNogle tror at det er nogle triste og deprimerede personer der skærer i sig selv. Det tror jeg ikke, men jeg er i øvrigt ligeglad. Nogle andre mener at det er en musikgenre, en stil, en livstil, humør, ALT muligt.

Og ved I hvad?

Jeg kan være noget så ligeglad. For jeg er ikke emo.

Måske hører jeg musik der kan betegnes som 'emo'. Og hvad så? Du skal alligevel ikke høre det.

Og bliver du Rasmus Seebach af at høre hans musik? Det tror jeg ikke lige, nej!

Så hold nu kæft med alt jeres Julie-er-emo-lort (medmindre du officelt er hater). For det er jeg ikke, virkelig. Jeg gider ikke blive puttet ned i en dum kasse, bare fordi du kan lide at sætte folk i bås, din lille dumrian. Hvis du absolut vil det, så kan du kalde mig 'alternativ' istedet, for det er okay med mig. Det er vel en fin måde at beskrive det tøj jeg går i.

Ja, jeg er sur. Og træt. Så nu gider jeg ikke høre mere om emo længere, små dumme 12-årige tøser.

Ev, jeg er sikkert totalt misforstået her.

(og til min papfar; jeg vil heller ikke kaldes for rocker, junkie, etc.)

Med Væmlig Hilsen Julie, ikke-emo.